Branding
Branding griber fat i roden af en organisations forretning og kultur med henblik på at skabe sammenhæng mellem det man gør, og det man siger. Resultatet skal gerne blive en rød tråd i kommunikationen - både internt og eksternt og på tværs af medier, egne online platforme og øvrige kanaler. a2be kommunikation arbejder også med personlig branding samt branding af steder, produkter og events – se casebeskrivelse af Røde Kors. |
|
Intern kommunikation
Der er ofte brug for særlige kommunikationsindsatser i forbindelse med nye projekter, nye forretninger eller større forandringer i en organisation. a2be kommunikation tilbyder ledelsesrådgivning og udarbejdelse af strategier, der skal skabe medvind og sikre støtte til de vigtige budskaber. a2be kommunikation står også gerne for eksekveringen af hele eller dele af strategien. Se casebeskrivelse om DSV. |
|
Kommunikationspolitik
Uden fælles forståelse og guidelines for hvad og hvordan, man i en virksomhed kommunikerer, kan det være svært at skabe den profil og det image, man ønsker. En kommunikationspolitik kan rumme klare målsætninger, grundlæggende principper og konkrete anvisninger til, hvad man kommunikerer hvor og på hvilken måde. Og den kan efterfølgende læres og implementeres via workshops og kurser. |
|
PR
Virksomheder skal i stigende grad legitimere sig selv over for omverdenen. Ikke bare over for kunderne, men også over for kritiske forbrugere, journalister og aktivister. a2be kommunikation udarbejder langsigtede PR strategier med afsæt i centrale forretningsmål og målrettet relevante interessenter. En PR opgave kan også bestå af en enkelt og afgrænset indsats i udvalgte medier og kanaler i forbindelse med fx et event. |
|
Sociale medier
Sociale medier kan noget, andre medier og kanaler ikke kan. Det bør man udnytte - i sammenhæng og tråd med ens øvrige kommunikation. a2be kommunikation rådgiver om valg og brug af sociale medier, og udarbejder indholdskoncepter og indholdsplaner for de enkelte platforme og på tværs af disse. Se også under kurser, hvor a2be kommunikation tilbyder et kompetencegivende kursus med fokus på sociale medier. |
|
Tekster
Hos a2be kommunikation er det en kernekompetence at skrive skarpe, præcise og fængende tekster. Uanset om de er til hjemmesider, nyhedsbreve, årsrapporter, sociale medier, brochurer, pressemeddelelser, taler, bøger, magasiner etc. Trine Vendelboe Juul har erfaring med de fleste tekster og står selv som forfatter til adskillige artikler, klummer, kronikker og bøger. |
|