TrineMin grundlæggende ambition for min virksomhed er at bestræbe mig på at levere kommunikative budskaber, der kun skal læses én gang for at blive forstået, men som læses mindst to gange, fordi de er så gode.
Jeg arbejder med kommunikation, fordi det er helt nødvendigt for den enkelte såvel som for samfundet, at indtryk bliver omsat til udtryk.
Før jeg etablerede min egen virksomhed, var jeg ansat på C-SAM, Center for Samtidskunst, hvor jeg ud over ansvaret for centerets kommunikation arbejdede med strategi og organisationsudvikling samt planlægning og gennemførelse af centerets aktiviteter.
Som tidligere freelanceskribent har jeg leveret anmeldelser, artikler og debatindlæg til diverse blade, kunsttidsskrifter og dagspressen. Jeg skriver stadig en gang imellem en kronik eller forsøger på anden vis at gøre mig gældende i den offentlige debat og meningsdannelse.
Som fastansat har jeg bl.a. arbejdet som journalist og redaktør og været tilknyttet flere århusianske kulturinstitutioner som kommunikationsmedarbejder. Jeg har også 1 ½ års bureauerfaring som kommunikationskonsulent med en meget bred kundeprofil som arbejdsgrundlag. |