Man skal gå sig til gode tankerNogenlunde sådan har Søren Kierkegaard engang formuleret det. Den yderst produktive mand var kendt for at vandre tankefuld op og ned af både de københavnske brosten og sine mere polerede stuegulve.
Og det giver jo mening. At gå er at være i bevægelse. Og den ene bevægelse fører den anden bevægelse med sig. Tankens bevægelse, den gode idé’s bevægelse, samtalens bevægelse, fortællingens bevægelse fra a til b.
Walk & Tell forener behovet for bevægelse med lysten til at fortælle
Det kan være fortællinger om, hvem du er som person, som leder, som iværksætter, som virksomhed.
Det kan være fortællinger om, hvad du har lært, hvad du gør og kan, hvad du værdsætter og anerkender.
Det kan være fortællinger om dine drømme og forventninger til fremtiden og de udfordringer, du ser i horisonten, som du og andre kan handle på.
Det kan være fortællinger om præcis det, som du har fokus på her og nu.
Walk & Tell på et par timer
a2be kommunikation tilbyder Walk & Tell som en selvstændig aktivitet, der fx kan fungere som et alternativt netværksmøde eller et programpunkt på en netværksdag. Det kan også være en øvelse eller et tiltrængt pusterum i forbindelse med kurser og udviklingsdage for både ledere og medarbejdere i samme virksomhed eller som del af et større arrangement for kunder og samarbejdspartnere. Ønsker man at få udviklet en egentlig og bærende fortælling under og efter gåturen, er en længere storywalkproces mere oplagt.
Walk & Tell…med mad
Man bliver ikke kun tankefuld af at gå. Men bliver også fuld af appetit. En Walk & Tell kan kombineres med andre aktiviteter, der også bringer fortællinger og gode samtaler i fokus - som fx et skønt måltid mad. Som man måske oven i købet selv er med til at lave. a2be kommunikation samarbejder med Naturcenter Karpenhøj, der med ’Vildmarkskøkkenet - gourmet i det fri’ har de perfekte rammer til at slutte en Walk & Tell af med mad og manér. Læs om Vildmarkskøkkenet her.
Walk & Tell er også en del af de lux udgaven af a2be kurset "Bliv stærk med storytelling"
Kontakt a2be kommunikation for en snak om ønskelige Walk & Tell aktiviteter |